Foredrag med TV 2 Nyhedsfotografen
Torsdag den 21. november kl. 14.00
Mød TV 2 fotograf Jan Weber, Børkop.
Med verden som arbejdsplads vil Jan fortælle om dagligdagen på en nyhedsstation, og om hvordan en nyhedsudsendelse bliver til.
Gennem 36 år på Kvægtorvet i Odense og gennem et utal af rejser vil Jan dele nogle af de oplevelser, han har haft med mennesker fra nær og fjern. Mennesker som på en helt særlig måde har sat sine spor både i Jans billeder, tanker og sind.
Pris inkl. kaffe og kage: kr. 50,-
Julemarked
Lørdag den 23. november kl. 10.00
Store og små indbydes til julemarked, hvor I kan se og købe mange juledekorationer, nisser, engle og andre hjemmegjorte ting.
Cafeen tilbyder:
- Julekål m/medister/flæsk
- Tarteletter m/høns i asparges
- Ris á la mande m/kirsebærsovs
Hele dagen har man mulighed for at købe julegløgg, æbleskiver og julekage.
Pensionister og personer over 60 år bosiddende i Vejle kommune kan reservere en salgsbod á 50,- kr. til julemarkedet. Der er tilmelding i aktivitetsafdelingen eller på tlf. 7681 7305 senest onsdag den 13. november.
Der er plads til 18 boder, så vil du være med, skal du ikke vente for længe med at tilmelde dig.
Velkommen til alle, vi glæder os til at se jer!
Venlig hilsen, Aktivitetshuset Englystparken
Julefrokost
Torsdag den 5. december kl. 12.00
Traditionen tro afholder Englystparken igen i år julefrokost med en traditionel julefrokostmenu bestående af:
- Sild m/karrysalat
- Lun fiskefilet m/citron, remoulade
- Julekål m/medister, sennep, kanelsukker og rødbeder
- Ribbensteg m/rødkål
- Risalamande m/kirsebær sovs
- Brød og smør
- Kaffe m/lidt sødt
Biletter kan købes for kr. 250,- tirsdag den 12. november kl. 11.00 på brugerrådskontoret, og herefter frem til den 22. november ved at kontakte Karen på 2929 3538 og betale via MobilePay 188046. Deltagerantal er begrænset til max. 110 - så først til mølle!
Underholdning ved Fede Finn og Funny Boyz Trio – Jul
NB: Dørene åbnes kl. 11.15.